Har De været involveret i et ulykkestilfælde som skadelidte, vil De ofte have et eller flere erstatningskrav. Disse økonomiske krav kan i mange tilfælde være dækket af forsikringer, såvel skadevolderens ansvarsforsikring som Deres egen ulykkesforsikring.

Problemet er blot, at når ulykken er sket går så meget af tiden med at blive rask, at De måske har forsømt at få gjort noget effektivt ved det erstatningskrav, som senere kan vise sig at have stor betydning for Deres fremtidige økonomiske situation.

Advokat Henrik Willadsen har specialiseret sig i disse typer erstatningssager og erfaringen viser det vigtige i hurtigt at få et overblik over skadens omfang efter
ulykken er indtrådt.

  1. Anmeldelse til såvel skadevolderens som Deres eget forsikringsselskab.
  2. Fremskaffelse af nødvendig lægelig dokumentation for hvilke skadesfølger ulykken har givet Dem, herunder indhentelse af speciallægeerklæringer. Arbejdsskadestyrelsen, har indført ny praksis. Det er nu skadelidte, der i samarbejde med skadevolders forsikringsselskab afgør, hvilken læge, der skal lave
    speciallægeerklæringen. Rådgivning i valg af speciallæge er en vigtig del af vores koncept.
  3. Kontakt til relevante offentlige myndigheder med henblik på undersøgelse af pension/revalidering/flexjob.
  4. Indbringe sagen og løbende foretage opfølgning overfor arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen fastsætter vejledende udtalelser for stationærtidspunkt, méngrad og erhvervsevnetab.
  5. Opgørelse af Deres erstatningskrav.
  6. Forhandlinger med forsikringsselskaberne for at opnå den maksimale erstatning. Såfremt der ikke opnås en acceptabel erstatning, da anlæggelse og førelse af retssag.

I hele sagsforløbet, der kan være langvarigt og kompliceret, vil De løbende få information fra os om sagens behandling hos alle de involverede parter.

Erstatning ved personskader:

 

Når uheldet sker

Har De været involveret i et ulykkestilfælde som skadelidte, vil De ofte have et eller flere erstatningskrav. Disse økonomiske krav kan i mange tilfælde være dækket af forsikringer, såvel skadevolderens ansvarsforsikring som Deres egen ulykkesforsikring.

Problemet er blot, at når ulykken er sket går så meget af tiden med at blive rask, at De måske har forsømt at få gjort noget effektivt ved det erstatningskrav, som senere kan vise sig at have stor betydning for Deres fremtidige økonomiske situation.

Advokat Henrik Willadsen har specialiseret sig i disse typer erstatningssager og erfaringen viser det vigtige i hurtigt at få et overblik over skadens omfang efter
ulykken er indtrådt.

Følgende indgår i vores erstatningskoncept

  1. Anmeldelse til såvel skadevolderens som Deres eget forsikringsselskab.
  2. Fremskaffelse af nødvendig lægelig dokumentation for hvilke skadesfølger ulykken har givet Dem, herunder indhentelse af speciallægeerklæringer. Arbejdsskadestyrelsen, har indført ny praksis. Det er nu skadelidte, der i samarbejde med skadevolders forsikringsselskab afgør, hvilken læge, der skal lave
  3. speciallægeerklæringen. Rådgivning i valg af speciallæge er en vigtig del af vores koncept.
  4. Kontakt til relevante offentlige myndigheder med henblik på undersøgelse af pension/revalidering/flexjob.
  5. Indbringe sagen og løbende foretage opfølgning overfor arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen fastsætter vejledende udtalelser for stationærtidspunkt, méngrad og erhvervsevnetab.
  6. Opgørelse af Deres erstatningskrav.
  7. Forhandlinger med forsikringsselskaberne for at opnå den maksimale erstatning. Såfremt der ikke opnås en acceptabel erstatning, da anlæggelse og førelse af retssag.

I hele sagsforløbet, der kan være langvarigt og kompliceret, vil De løbende få information fra os om sagens behandling hos alle de involverede parter.

Hvorfor benytte Advokartfirmaet Ledet & Willadsen i erstatningssager:

  • Specialisering og erfaring i håndtering af alle facetter i en erstatningssag.
  • Hurtig og effektiv sagsbehandling.
  • Personlig kontakt.
  • Løbende information om sagens behandling.
  • Uafhængig af andre interesser.
  • Den første konsultation er gratis.

 

Erstatningskategorier:

Piskesmæld / Whip-lash

En piskesmældsskade opstår oftest ved en automobilulykke, hvor der sker en påkørsel bagfra. Hovedet kastes voldsomt tilbage og dernæst frem. Der sker en art forstuvning som følge af det kraftige ryk i nakken. Piskesmældsskader kan også opstå på andre måder, ved kraftig slag mod hovedet, ved fald hvor hovedet kraftigt rammer en anden genstand, eksempelvis jorden.

Symptomerne ,hvor de almindeligste er smerter og nedsat bevægelighed i nakken og hovedpine, viser sig straks eller efter få dage. Andre symptomer kan være,
udstrålende smerter i skuldre og arme, svimmelhed, synkebesvær, synsforstyrrelse, øresusen, hukommelses- og koncentrations-problemer.

Problemet med piskesmældsskader er at de oftest ikke kan konstateres på et objektivt grundlag som eksempelvis en brækket arm. For at få en korrekt diagnose
til erstatningssagen anser vi det for vigtigt at få lægelige udtalelser fra specialister på området.

Deres muligheder for at få erstatning afhænger blandt andet af, om der har været en person, der som skadevolder er ansvarlig for skadens indtræden. Er dette tilfældet har vi efter reglerne i erstatningsansvarsloven mulighed for at få følgende erstatnings poster dækket:

  1. Tabt arbejdsfortjeneste
  2. Helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden
  3. Godtgørelse for svie og smerte
  4. Mén-erstatning
  5. Erhvervsevnetab

Har De tegnet en privat ulykkesforsikring har vi også mulighed for at bringe forsikringen til udbetaling efter de gældende police vilkår.

Er der ikke en skadevolder kan, vi alene henholde os til Deres private ulykkesforsikring.

Erfaringen viser, at piskesmældssager først er afsluttet efter 1 år til 3 år og de kræver bistand fra en advokat, der har speciale i denne type sager. Det har advokat Henrik Willadsen.

Vores salær bliver - som hovedregel - dækket af skadevolderens forsikringsselskab.

Autoulykker

Erstatningsreglerne for de skader De måtte pådrage Dem, er som beskrevet under piskesmæld, også selv om De får pålagt ansvaret for sammenstødet med den anden bil.

Arbejdsskader

Kommer De til skade på Deres arbejde, har De mulighed for at få erstatning efter reglerne i lov om forsikring mod arbejdsskader, dækkende følgende:

  1. Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler med mere
  2. Erstatning for tab af erhvervsevne
  3. Godtgørelse for varigt mén
  4. Overgangsbeløb ved dødsfald
  5. Erstatning for tab af forsørger

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt for svie og smerte dækkes efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

Kombinationen af de forskellige erstatningsregler gør, at De med udbytte kan gøre brug af vores ekspertise til at få sagsbehandlingstiden minimeret og
Deres erstatning maksimeret.

Det er arbejdsskadestyrelsen, der sagsbehandler og træffer bindende afgørelser. Det gælder såvel om en sag er en arbejdsskadesag og eventuelt erstatningens omfang. Afgørelsen fra arbejsskadestyrelsen kan inden fire uger indbringes for den sociale ankestyrelse. Denne afgørelse kan indbringes for domstolene.

Det er vigtigt at få anmeldt en eventuel arbejdsskadesag korrekt. Det er lige så vigtige at sagsbehandlingen følges. Det er sværere at få en afgørelse lavet om, end det er at få nyt materiale ind i sagsbehandlingen, medens den pågår.

Sådanne forhold er advokat Henrik Willadsen meget opmærksom på. Deres sag bliver behandler med det sigte at få en korrekt afgørelse første gang.

Lov om patientforsikring

Er De, som patient , blevet påført fysisk skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende foretaget på et sygehus, kan De få erstatning. Erstatningens størrelse og omfang sker efter reglerne i erstatningsansvarsloven, der dækker følgende:

  1. Tabt arbejdsfortjeneste
  2. Helbredsudgifter og andet tab som følge af skaden
  3. Godtgørelse for svie og smerte
  4. Erhvervsevnetab

For at erstatningsudbetaling efter erstatningsansvarsloven kan komme på tale skal en af patientforsikringslovens erstatningsregler være
opfyldt.

I loven findes der fire erstatningsregler, hvorefter der kan ydes erstatning:

  1. "Specialistreglen"

    Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, ydes erstatning:

    "... hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden ville været undgået".

    Der således ikke nogen betingelse, at behandlingen kan bebrejdes den konkrete læge eller andre som en fejl eller forsømmelse.

    Vurderingen skal derfor tage udgangspunkt i de forhold, der forelå på behandlingstidspunktet, men den behandlende læge er ved vurderingen udskiftet med en erfaren specialist. Ville den specialist under disse omstændigheder have handlet anderledes, end der faktisk blev handlet, har patienten ret til erstatning. Erstatning gives kun, hvis skaden herved også ville være blevet undgået.

  2. Apparatursvigtreglen

    Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 2, ydes erstatning:

    "... hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende".

    Man ser ikke på årsagen til apparatursvigtet. Der gives erstatning i alle tilfælde , hvor en forkert funktion i apparaturet med overvejende sandsynlighed har påført patienten en skade.

    Reglen omfatter kun apparater og redskaber m.v., der anvendes ved undersøgelse, behandling, f.eks. narkoseapparater og respiratorer og sprøjter og lignende. Indtræder der skade som følge af fejl eller svigt i "produkter", der er indopereret i patienten til længerevarende erstatning eller støtte for naturlige organer med videre (såkaldte implantater), gælder denne bestemmelse ikke umiddelbart.

  3. Alternativ teknik/metodereglen

    Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, ydes erstatning:

    "... hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patientens sygdom".

    Med denne bestemmelse vurderes skaden i "bakspejlet". Det betyder, at sådan som skaden fremstår, kunne den være undgået, hvis behandlingen var blevet gennemført anderledes. For eksempel hvis der ved et kirurgisk indgreb sker beskadigelse af en nerve, uden at dette skyldes en begået fejl.

    Kan man efterfølgende konstatere, at indgrebet kunne være udført på en anden måde, således at den pågældende nerve i så fald ikke ville være blevet ramt, kan der gives erstatning efter denne bestemmelse.

    Der er dog visse betingelser for at man kan få erstatning efter denne regel:

    • At den anden behandlingsmetode/teknik til rådighed på skades tidspunktet.
    • Der kan således ikke tages hensyn til behandlingsmuligheder, som først er blevet taget i anvendelse efter behandlingstidspunktet.
    • At den anden teknik/metode var - bedømt af en erfaren specialists var ligeværdig med den faktisk valgte anden teknik/metode. Der kan således ikke ydes erstatning i tilfælde, hvor lægen med rette afstod fra at anvende den anden teknik eller metode, fordi den erfaringsmæssigt ville være mindre effektiv til behandling af patientens sygdom.
    • At, hvis den alternative teknik/metode var blevet valgt skal det - bagefter - kunne fastslås, at skaden med overvejende sandsynlighed også ville være undgået. Man ser også på de følger den anden teknik/metode kunne medføre.

  4. Rimelighedsreglen

    Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, ydes erstatning:

    "... hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredelsestilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning".

    Denne bestemmelse indeholder en opsamling af de erstatningssituationer, der ikke dækkes de andre erstatningsregler. Bestemmelsen bygger på, at visse skader, som ikke kunne være undgået alligevel bør berettige patienten til erstatning, vurderet ud fra et rimelighedskriterium.

    Det er efter denne bestemmelse afgørende, om skaden går ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle (uden at få erstatning). Det væsentlige ved denne vurdering er, om behandlingen giver skader af en sådan alvor, at der er et udtalt misforhold mellem grundsygdommens alvor og de forventelige normale følger af behandlingen imod denne grundsygdom.

    Der stilles derfor krav om

    • at skaden skal være alvorlig i forhold til grundsygdommen. For eksempel kan erstatning ikke ydes for en mindre skade opstået i tilslutning til behandling af en alvorlig sygdom.
    • at skadens indtræden skal være uventet både generelt og konkret vurderet. For eksempel kan erstatning ikke ydes for en komplikation, der normalt eller ofte opstår i tilslutning til behandling af en bestemt lidelse.

    De to kriterier skal dog ses i sammenhæng ved den samlede rimelighedsvurdering. For eksempel kan erstatning typisk ydes for en sjældent indtrædende alvorlig skade, opstået i forbindelse med behandling af en "banal" lidelse.

    Reglen kan navnlig få betydning ved nervelæsioner i forbindelse med kirurgiske indgreb og ved diagnostiske indgreb, som afkræfter mistanke om alvorlig sygdom. Bestemmelsen omfatter alle former for komplikationer m.v., herunder infektioner.

    Ingen af patientforsikringsordningens erstatningsregler har til opgave at fastslå, at vedkommende læge eller andre har begået fejl eller forsømmelse). Selv om lægen godt kan tænkes at have forvoldt en skade ved sin adfærd, vil Patientforsikringsforeningens afgørelser om tilkendt erstatning ikke udtrykke nogen kritik af vedkommende læge eller andre.

    Hvis patienten eller dennes pårørende ønsker at klage over en læge sker det til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Dette nævn tager sigte på at afgøre, om vedkommende læge (eller andet fagpersonel) personligt har begået en faglig fejl med videre.

    Ansøgning om erstatning med videre:

    Patientforsikringsordningen administreres af Patientforsikringsforeningen, som er en forening af forsikringsselskaber m.fl. Det er denne forening, der afgør alle sager om erstatning efter loven. Ansøgning om erstatning skal derfor altid af den enkelte patient fremsendes direkte til Patientforsikringsforeningen og ikke til det behandlende sygehus.

    Ansøgning om erstatning indgives af patienten på en særlig blanket, som vedkommende kan få udleveret på sygehuset eller ved henvendelse til Patientforsikringsforeningen, Krumtappen 2, 2500 Valby (tlf.: 36 45 11 77).

    Som Deres advokat forestår Advokatfirmaet Ledet & Willadsen selvfølgelig alt papirarbejdet herunder fremskaffelse og sammen med Dem udfyldelse af klageblanketten.

    En afgørelse fra patientforsikringen kan inden tre måneder påklages til patientskadeankenævnet der har en mere uvildig status en patientforsikringen. Patientskadeankenævnet gennemgår og vurderer sagen på ny og indhenter evt. supplerende oplysninger. Som deres advokat har Advokatfirmaet Ledet & Willadsen mulighed for at komme med supplerende indlæg og nye oplysninger for at få sagen belyst så alsidig som muligt.

    En afgørelse fra patientskadeankenævnet kan indbringes for landsretten indenfor en frist på seks måneder.

    De seks måneder kan hurtigt gå, hvorfor det er vigtigt at de så tidligt i forløbet kontakter os med henblik på evt. udtagelse af stævning. Der kan, alt efter Deres indtægtsforhold, søges fri proces og/eller retshjælpsdækning via deres indboforsikring. Der må påregnes ekspeditionstid såvel hos os som hos forsikring og statsamtet(den instans, der bevilger fri proces). Patientforsikringsskader er ofte meget komplekse og dermed tidskrævende.

    Andre skader

    Erstatningsansvarsloven:
    Den giver Dem mulighed for erstatning fra den person (ansvarsforsikringsselskab), der er ansvarlig for Deres personskade. Dækningsomfanget er beskrevet under piskesmæld.

    Lov om erstatning for lægemiddelskader:
    Er De blevet påført fysisk skade som følge af egenskaber ved lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling , eller lignende (lægemiddelskade) ydes der erstatning og godtgørelse efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

    Lov om produktansvar:
    Er De kommet til skade ved benyttelse af et produkt ( eksempelvis en husholdningsmaskine) som følge af en defekt ved produktet påhviler der producenten og mellemhandleren et ansvar. Loven giver Dem mulighed for at kræve erstatning og godtgørelse for personskade og erstatning af forsørger.

    Lov om erstatning til ofre for en forbrydelse:
    Bliver De udsat for en forbrydelse og får en personskade yder staten erstatning og godtgørelse til Dem. Erstatning ydes endvidere for skade på tøj og andre sædvanlige personlige ejendele, herunder mindre kontantbeløb, som De havde på Dem, da personskaden blev forvoldt.

    De nævnte love og bestemmelser er kun et udpluk af erstatningsmulighederne.

    De kan derfor med fordel kontakte Advokat Henrik Willadsen for at få en vurdering af, om det kan betale sig at forfølge sagen.

    Første konsultation er gratis.