Det er altid trist, når der sker et dødsfald i familien - og ud over det følelsesmæssige, kommer der så en masse praktiske og økonomiske beslutninger, der skal tages, og forhold der skal behandles.

Det er en god investering at kontakte en advokat, der har indsigt i dødsbobehandling, for at sikre sig, at det er de rigtige beslutninger, der bliver truffet, da valget kan have store økonomiske og juridiske konsekvenser.

Advokatfirmaet Hans Chr. Ledet kan tilbyde en hurtig og konkret rådgivning med henblik på, at De vælger den rigtige skifteform, ligesom vi rådgiver om arvingernes retsstilling og forhold.

Vi har mange års erfaring i såvel den teoretiske som praktiske håndtering af bobehandlingen.

Valg af skifteform kan være meget kompliceret - ganske vist ydes der en fin vejledning fra skifterettens side, men skifteretten rådgiver ud fra en "gennemsnitssituation", mens De ved at kontakte os, opnår en rådgivning på basis af Deres personlige forhold.

Der skal tages beslutninger vedrørende hvilken skifteform der skal vælges, den skattemæssigt gunstigste løsning, om boet skal sælge aktiverne eller om disse skal udloddes før salget - og meget mere - alle forhold, der kan betyde store besparelser for Dem som arving.

Der er særlige regler for, hvem der arver og hvor meget disse arver. Jeg vil kort nævne hovedreglerne, men det vil føre for vidt her at tage højde for alle reglerne omkring dette.

Afdødes ægtefæller og børn er tvangsarvinger. Det betyder, at de har førsteret til arven, og at de skal have en bestemt andel af arven. Afdøde kan således ikke ved testamente fratage livsarvingerne hele deres arv. Man har dog ret til at testamentere op til 50% af sin formue, men de andre 50% skal tilfalde tvangsarvingerne.

Hvis afdøde efterlader en ægtefælle og der er formuefællesskab i ægteskabet, har ægtefællen krav på at sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger. Særbørn (afdødes børn som ikke er ægtefællens børn) kan forlange, at der bliver skiftet med dem.

Hovedreglen i arvereglerne er, hvis der er formuefællesskab, at ægtefællen først udtager sin egen boslod, svarende til 50% af den fælles formue. Afdødes boslod, de andre 50%, deles herefter med 1/3 til ægtefællen og 2/3 til lige deling mellem børnene (livsarvingerne).

Har ægtefællerne aftalt særeje eller lavet testamente, vil dette ændre på ovenstående, men det vil være for kompliceret kortfattet at redegøre for dette.

Ægtefællerettighederne jf. arveloven gælder ikke for samboende, ligegyldigt hvor længe samlivet har bestået.

Efterlader afdøde sig ikke en ægtefælle, vil hele arven, hvis der ikke er lavet testamente, skulle deles mellem børnene (livsarvingerne).

Efterlader afdøde sig heller ingen livsarvinger, tilgår arven hans øvrige arvinger efter loven, som er forældre / deres livsarvinger, eller bedsteforældrene / deres livsarvinger.

Efterlader afdøde ingen arvinger efter loven og er der ingen testamente, tilfalder arven statskassen.

Efter skiftereformen fra 1997 er der flere muligheder for skiftet, og det er her vigtigt, at De får valgt den skifteform, der passer til boets og arvingernes forhold:

Boudlæg uden skiftebehandling:

Kan anvendes hvis boets nettoformue ikke overstiger kr. 25.000,-. Boet udlægges her den nærmeste efterladte. Udlægsmodtageren hæfter ikke personligt for afdødes gæld, med forpligtes til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling, ligesom Skifteretten kan betinge sig at udlægsmodtageren rydder afdødes bolig. Udlægsmodtageren bliver ejer af aktiverne

Denne bobehandlingsmetode bør vælges, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Retsafgift kr. 500,- (men bortfalder i nogle situationer). Ingen boafgift.

Udlæg til efterlevende ægtefælle / ægtefælleudlæg:

Anvendes såfremt der intet bliver at udlodde til andre arvinger end ægtefællen, i situationer hvor:

  •  der ikke er andre arvinger efter afdøde end ægtefællen,
  •  hvor genstandene tjener til ægtefællens eller børnenes personlige brug,
  •  hvor boet er af ringe værdi,
  •  hvor værdien af afdødes og efterlevendes boslod ikke overstiger kr. 170.000 (i år 2000).


Ægtefællen hæfter personligt for afdødes gæld.

Retsafgift kr. 500,-. Der skal ikke betales boafgift (dog enkelte undtagelser).

Det er umiddelbart uden betydning, hvor stor nettoformuen er, men skifteretten kan, af hensyn til boets kreditorer, udelukke ægtefælleudlæg hvis der er betydelige værdier i boet.

Uskiftet bo

En efterlevende ægtefælle kan i de fleste tilfælde sidde i uskiftet bo med livsarvingerne (fællesbørn). Efterlader afdøde sig særbørn skal de give samtykke til uskiftet bo, og de kan således forlange, at der skal skiftes med dem.

Boet kan ikke udleveres til uskiftet bo hvis længstlevende er under konkurs / insolvent.

Længstlevende hæfter personligt for afdødes gæld. Viser det sig efterfølgende, at boet er insolvent, har ægtefællen dog mulighed for at blive frigjort for denne hæftelse, mod at boet tages under behandling ved bobestyrer (jf. nedenfor).

Ved uskiftet bo udøver den efterlevende en ejers råden over afdødes bodel, og kan i forbindelse med misbrug tvinges til at skifte boet og evt. betale erstatning til de arvinger der lider tab p.g.a. misbruget.

Ægtefællen har til enhver tid ret til at begære det uskiftede bo skiftet, og er forpligtet til det ved indgåelse af nyt ægteskab / registreret partnerskab.

Skifteafgift kr. 500,-. Der skal ikke betales boafgift.

Ved vurdering af, om man skal sidde i uskiftet bo, må der ses på efterlevendes alder, om der er særbørn eller alene fællesbørn og om der var særeje eller helt eller delvist formuefællesskab i ægteskabet. Endvidere må der ses på eventuelle skattefordele ved at skifte boet, ligesom man skal være opmærksom på reglerne om pensionsmidler og livsforsikringer i forbindelse med skiftet (jf. nedenfor).

Det er således langt fra en selvfølge, at man skal sidde i uskiftet bo, blot fordi muligheden er der!

Privat skifte

Hvis et bo er solvent, eller formodes at være solvent, kan boet skiftes privat. At et bo udleveres til privat skifte betyder i princippet, at boet udleveres til arvingernes frie råden, og det er således en forudsætning, at alle arvingerne er enige herom.

Privat skifte er en hurtigere og smidigere bobehandlingsform end behandling ved bobestyrer, og det er nok den bobehandlingsform, hvor arvingerne har størst indflydelse på bobehandlingen, men det kræver også, at arvingerne kan nå til enighed om de enkelte spørgsmål.

Arvingerne hæfter solidarisk for afdødes gæld. Viser det sig efterfølgende at boet er insolvent, har arvingerne dog mulighed for at blive frigjort for denne hæftelse, mod at boet tages under behandling ved bobestyrer (jf. nedenfor).

Retsafgift kr. 2.500,- (+ kr. 6.500,- hvis bobeholdningen overstiger kr. 1 mill.). Boafgiften udgør fra 0% til ca. 36%, afhængig af boets nettoformue og arvingens slægtsforhold til afdøde. Ægtefællen betaler ikke arveafgift.

Forenklet privat skifte

Denne skifteform kan anvendes i boer, hvor betingelserne for privat skifte i øvrigt er opfyldt, og hvor der ikke skal betales bo- eller tillægsboafgift. I øvrigt er det en betingelse at der ikke er umyndige eller mindreårige arvinger, at boet ikke er skattepligtigt, at afdøde ikke drev selvstændig virksomhed, og at der ikke er afskrivningsberettigede aktiver.

Behandlingsformen svarer til reglerne for et privat skifte, dog er bobehandlingen mere enkel, og udgifterne ved bobehandlingen derfor også mindre.

Arvingerne hæfter for afdødes gældsforpligtelser, men kan som ovenfor frigøres hvis boet efterfølgende viser sig at være insolvent.

Retsafgift kr. 1.000,-. Kan kun anvendes i boer hvor der ikke skal betales boafgift.

Behandling ved bobestyrer

Denne bobehandlingsmåde er ny og erstatter de tidligere gældsvedgåelses- og gældsfragåelsesboer. Som noget nyt behandles alle disse boer af autoriserede bobestyrere, og ikke som tidligere af skifteretten. Hvis der i et testamente er indsat en eksekutor vil denne kunne udpeges til bobestyrer, uanset om han er autoriseret.

Ved bobestyrerboer hæfter arvingerne ikke for afdødes gældsforpligtelser. Bobestyreren foretager tidligt i forløbet en prøvelse af, om boet er solvent eller insolvent. Hvis det er insolvent er det kreditorerne, der har bestemmelsesretten i boet, og hvis det er solvent er det arvingerne.

Det er bobestyreren der træffer afgørelser for boet, dog skal væsentlige beslutninger forelægges for kreditorerne / arvingerne.

Insolvente boer, og solvente boer hvor der er stor uenighed mellem arvingerne, bør som hovedregel altid behandles ved bobestyrer, mens øvrige boer bør behandles som privat skifte.

Retsafgift kr. 2.500,- (+ kr. 6.500,- hvis bobeholdningen overstiger kr. 1 mill.). Boafgiften udgør fra 0% til ca. 36%, afhængig af boets nettoformue og arvingens slægtsforhold til afdøde. Ægtefællen betaler ikke arveafgift.

Det afhænger af hvordan en livsforsikring er tegnet, hvordan den skal behandles i forbindelse med et dødsboskifte, altså hvorvidt forsikringssummen tilfalder dødsboet eller tilfalder den/de begunstigede udenom boet.

En forsikring kan være tegnet på 3. mands liv eller på eget liv.

Hvis den er tegnet på 3. mands liv vil det typisk være forsikringstageren (den der tegner forsikringen) der er begunstiget.

Tegnes den på eget liv vil der ofte være indsat en begunstiget, eventuelt nærmeste pårørende. Nærmeste pårørende er afdødes ægtefælle, og hvis der ikke efterlades en ægtefælle er det afdødes livsarvinger altså børnene. Efterlades hverken ægtefælle eller børn, og er der ikke indsat en begunstiget, tilfalder arven boet.

Tilsvarende gælder kapital- og ratepensionsopsparinger. Der kan også her være indsat enten en bestemt person som begunstiget (fra 01.07.1999 kun en person der er samboende med kontohaver), eller nærmeste pårørende. I disse tilfælde vil indestående som udgangspunkt tilgå den begunstigede udenom boet.

Er der ikke indsat en begunstiget indgår ordningen i boet.

Der er tale om meget specielle regler, der kræver en konkret bedømmelse ud fra bestemmelserne i de enkelte forsikrings- og opsparingsordninger.

Det er vigtigt at få disse forhold afklaret, før der tages beslutning om, hvorvidt en efterlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo eller om boet skal skiftes.

Hvis ægtefællen vælger at hensidde i uskiftet bo, og i henhold til en begunstigelsesbestemmelse modtager forsikringssummer eller pensionsmidler, vil disse, hvis boet efterfølgende skal skiftes (f.eks. hvis længstlevende indgår nyt ægteskab), skulle indgå i det uskiftede bo.

Skiftes boet imidlertid i forbindelse med dødsfaldet, vil forsikringssummerne kunne holdes udenfor skiftet, således at disse forsikringssummer tilgår ægtefællen fuldt ud, uden at der skal deles med de øvrige arvinger.

I vore dage, hvor pensionsopsparingsmidler og forsikringssummer ofte vil være boets største aktiv, bør man være meget opmærksom på dette forhold.

Boafgift og tillægsboafgift, som tidligere hed arveafgift, er en afgift til staten, der beregnes af den godkendte arvebeholdning altså af boets aktiver med fradrag af passiverne.

Boafgiften udgør 15%, hvilket beløb beregnes af den godkendte arvebeholdning med et bundfradrag på kr. 210.600 (i år 2001) per arvelader. Er det således længstlevende i et uskiftet bo der er afgået ved døden, vil der være 2 arveladere, og fradraget er her 2 x 210.600.

Boafgiften skal betales af alle arvinger med undtagelse af den efterladte ægtefælle. Endvidere er visse velgørende institutioner fritaget for betaling af arveafgift.

Herudover skal der betales en tillægsboafgift på 25% af den del af arvebeholdningen der tilfalder andre arvinger end afdødes: - ægtefælle, - børn, stedbørn og disses børn, - forældre, - barn eller stedbarns ægtefælle, - samlevere, hvis fælles bopæl i mere end 2 år forud for dødsfaldet, - fraseparerede eller fraskilte ægtefæller og - plejebørn, hvis bopæl min. 5 år.

Det er således fjernere slægtled, såsom afdødes søskende og ubeslægtede, der skal betale tillægsboafgift.

Tillægsboafgiften beregnes som 25% af arvebeholdningen (før bundfradrag) med fradrag af 15%-afgiften.

Salærer ved privat skiftede boer fastsættes ud fra den konkrete arbejdsbyrde i boet, og er således afhængig af hvilke ydelser De ønsker bistand til.

Salærets størrelse kan oplyses inden bobehandlingen påbegyndes.

Om et bo er skattepligtigt afhænger af boets aktivmasse og nettobobeholdning. For personer afgået ved døden i år 2001 gælder, at et bo kun er skattepligtigt hvis boets aktiver overstiger kr. 2.069 600 eller boets nettoformue overstiger kr. 1.552.200.

Dødsboskatten er 50% af boets skattepligtige indkomst i perioden fra den 01. januar i dødsåret og frem til skæringsdagen (den dag boet opgøres per senest 12 måneder efter dødsdagen, bobestyrerboer dog 24 måneder). Herfra trækkes fradrag efter nærmere regler.

Da dødsboskatten således beregnes anderledes end arvingernes skat, er det vigtigt at vurdere en eventuel fortjeneste ved fastsættelse af skæringsdagen, ligesom dette må tages i betragtning i forbindelse med eventuelt salg af skattepligtige aktiver også dette har vi som advokater erfaring med.

Det er forskelligt hvilke ydelser De som arving har behov for at få hjælp til, det afhænger dels af boets beskaffenhed og Deres og de øvrige arvingers egne forhold.

Vores typiske opgaver er:

  • rådgivning om skifteform,
  • vurdering af boets solvens,
  • vurdering og deling / afhændelse / bortauktionering af indbo,
  • opsigelse af lejemål,
  • vurdering / salg af fast ejendom,
  • vurdering af smykker, malerier m.v.,
  • kontakt til forsikringsselskaber,
  • beregning af de skattemæssige forhold,
  • kontakt til Skifteretten, skattevæsenet, pengeinstitutter m.v.
  • udfærdigelse af opgørelser til Skifteretten åbningsstatus og boopgørelse,
  • udfærdigelse af selvangivelse,
  • rådgivning i forhold til arvingernes forhold økonomiske, skattemæssige m.v.

Behandles boet som privat skiftet bo, vil vi i samarbejde aftale, hvilke opgaver der er behov for bistand til, og hvilke opgaver De som arvinger selv kan klare. De løbende beslutninger om salg m.v. tages i samarbejde med arvingerne, ligesom arvingerne løbende modtager oplysninger om bobehandlingen. Som arving i et bo der skiftes privat er det Dem der antager advokaten og derfor også Dem, der bestemmer, hvilke opgaver han skal udføre.

Behandles boet som bobehandlerbo har bobehandleren en større beslutningsret i boet, ligesom bobehandleren antages af Skifteretten, og således jf. lovgivningen i videre grad er pålagt hvordan bobehandlingen skal foregå.

Som det fremgår er dødsbobehandling et meget specialiseret område, og der kan være god grund til at foretage sig nogle overvejelser uanset boets størrelse og beskaffenhed også fremtidsperspektiverne for de efterlevende bør taget med i disse overvejelser.

Heldigvis er det jo en situation, som man kun udsættes for ganske få gange i et livsforløb, og det kan derfor være en god idé, at søge den ekspertise som vi som bobehandlende advokater har på dette område.

Har De behov for rådgivning eller assistance i tilknytning til det ovenfor anførte, er De velkommen til at kontakte mig for en nærmere drøftelse den første indledende samtale vil der ikke blive beregnet salær for.